“Allerede i 1878 stiftedes den første loge i Danmark, nemlig loge nr. 1.
Tiden for vore loger må siges at have været meget positiv…
Et historisk tilbageblik.
Københavnske brødre som i deres liv havde oplevet både 1848 og 1864 samledes i foråret 1884, under ledelse af broder Due, til forhandling om oprettelse af en forening, hvis formål skulle være at anskaffe gode boliger til ældre Odd Fellows og deres enker.
Allerede i 1878 stiftedes som bekendt den første loge i Danmark – loge nr. 1 Danmark – og tiden for vore loger må siges at have været meget positiv, for i året 1884 kunne København tælle 8 broderloger samt den første Rebeccaloge nr. 1 Caroline Amalie.
Men tiden var knap så gunstig i økonomisk henseende, politisk uro havde hersket, store landboreformer var iværksat, og flugten fra landet til byernes arbejde og boliger var meget stor. Men netop i samme tidsrum voksede fællesskabstanken, og det var bl.a. også nu, at andelsbevægelserne slog igennem.
I Odd Fellow brødrenes fællesskab arbejdedes der fortsat hen imod en forening, hvor boligen skulle være det centrale og den 19. oktober, 1884 blev Foreningen Odd Fellow Hvile en realitet! Hvorvidt søstre fra den eneste Rebeccaloge – nr. 1 Caroline Amalie – har været aktive i foreningens start, ved vi ikke noget om, men derimod ved vi, at der til fremskaffelse af midler blev afholdt mange arrangementer og markeder, hvor man må formode, at man også dengang allierede sig med søstrene.
Ved den stiftende generalforsamling deltog 34 brødre, og her blev der vedtaget love, som senere har gennemgået mange og væsentlige ændringer. Kontingentet blev sat til 2 kr. halvårligt (i dag kr. 105/årligt). Tolv år efter foreningens stiftelse havde den 224 medlemmer (i dag ca. 9oo og heraf ca. 200 livsvarige medlemmer), og den havde en indsamlet kapital på kr. 9.168. Det nedsatte byggeudvalg fandt nu en passende grund i Hobrogade på 4.000 kvadratalen, og man kunne gå i gang med et byggeri. Broder Storsire Petrus Beyer nedlagde grundstenen den 15.9.1901 og den 26.10.1902 overleverede byggeudvalget bygningen med dens 59 lejligheder til foreningen.
Arkitekt- og sagførerassistance blev udført gratis af foreningens medlemmer, og hele byggeriet blev udført af ordensbrødre. Den samlede anskaffelsessum beløb sig til kr. 304.914.
Man blev i stand til at lade de 20 lejligheder være friboliger, og de uddeltes gennem logerne efter trang. Hver københavnerloge valgte 2 medlemmer, der tilsammen dannede et repræsentantskab. Bestyrelsen valgtes blandt alle foreningens medlemmer.
Igennem årene steg interessen for foreningen meget betydeligt, og der var loger, hvor samtlige medlemmer støttede den gode humanitære sag.
Medlemstallet kom op på 579, og efterhånden betænkte søstre og brødre foreningen med gaver, og der blev i årenes løb oprettet legater til fordel for foreningen. (I dag råder OFH over 2 legater, hvoraf der årligt uddeles et antal portioner af kr. 3.000).
I 1929 var der i hovedstadsområdet institueret flere Broder- og Rebeccaloger, og foreningens økonomi muliggjorde nu et nyt byggeri. På Kjærstrupvej nær Damhussøen blev opført en (dengang) moderne ejendom med 24 lejligheder – alle med centralvarme. (Denne ejendom blev i sidste halvdel af 90érne solgt og omdannet til en andelsboligforening, bl.a. fordi de enkelte lejligheder ikke havde eget bad.
Nye tider i foreningen.
For at opfylde ønsket om mere tidssvarende boliger blev ejendommen Dalgas Boulevard 2, med 68 lejligheder, købt i 1970, hvorefter Hobrogade 5-15 solgtes i 1971, dog med det forbehold at daværende friboliger, ved tinglysning, skulle respekteres så længe beboerne levede.
Bestyrelsen havde hidtil administreret ejendommene, men nu blev en administrator ansat.
Hvis der i København var behov for byggeri i slutningen af det 19. århundrede, ja så kan situationen jo næppe siges at have været meget anderledes her i vor tid, og interessen for OFH´s lejligheder har derfor altid været meget stor blandt ordenssøskende!
I de sidste årtier af det 20.århundrede har foreningen da også ekspanderet ret så meget, idet man i 1977 købte ejendommen Klintholmvej, i 1983 Ellensvej og Jernbane Allé, i 1989 Kabbelejevej og i 1990 Fjenneslevvej.
Efter salget af Kjærstrupvej har vi i dag 6 ejendomme med i alt 201 lejligheder med flg. størrelser: 62 l-værelses, 123 2-værelses, 7 2½ værelses og 9 3-4 værelses.
Med de virkelige socialreformers indførelse i Danmark i slutningen af halvfjerdserne, i det 20. århundrede, måtte man desværre konstatere, at en fribolig ikke mere var noget lukrativt at modtage, hvorfor foreningen ikke længere ønskede at fortsætte uddelingen af disse.
Foreningens formål er i dag, gennem køb af passende ejendomme i det Storkøbenhavnske område at kunne udleje lejligheder til foreningens medlemmer, disses børn og børnebørn eller efterlevende ægtefælle/samlever. Den overvejende del af de københavnske Odd Fellows er medlemmer af foreningen, og vore love er nu gjort så rummelige, at de også åbner mulighed for medlemskab for ordenssøskende fra hele Danmark. Herfor betales et livsvarigt medlemskab på kr. 2.000. Herigennem har man i stor stil udnytte muligheden for opnåelse af en mindre bolig til studerende børn i hovedstaden.
Da næsten alle foreningens lejligheder er små, har bestyrelsen i løbet af sidste 10-12 år (perioden 1993-2005) permanent været på udkig efter flere og større lejligheder. Dette uden større held! Stort set alle gode ejendomme bliver ved salg omdannet til andelsboligforeninger, og uanset at vi igennem årene har set på de første 50-60 ejendomme, er det ikke lykkedes at opkøbe en passende ejendom. I 2007 blev der bygget 5 store lejligheder (3 stk. 3 værelses, og 2 stk. 4 værelses lejligheder) på i tagetagen på ejendommen beliggende på Klintholmvej/Fjenneslevvej også kaldet ”Skrædderlauget”.